Efter Corona står vi midt i en stor omvæltning i kulturlandskabet, hvor det er blevet en endnu hårdere sandhed, at billetmarketing er en af de vanskeligste discipliner i moderne marketing.
Lige nu vinder de største underholdningskoncerner, billetpriserne er stukket til himmels og underholdende forestillinger regerer. Derfor er det vigtigere end nogensinde at kæmpe for de scener, der forholder sig kritisk og kærligt til det samfund, vi alle lever i.
Billetten A/S og Applaus inviterer branchefolk fra teatre, kulturhuse, museer og spillesteder til seminaret “Sådan møder du dit fremtidige publikum”, hvor du får konkrete bud på, hvordan man kan tiltrække og fastholde et engageret publikum gennem brugen af data og innovativ marketing.
OBS: Frist for tilmelding og afmelding: Fredag 31. maj kl. 12:00 (no-show fee: DKK 100,00)
Program:
10:00-10:10: Morgenmad og velkomst
10:10-10:50: Motivationer og barrierer for deltagelse i kulturevents
Lene Struck-Madsen, direktør i Applaus
Hvad afholder borgerne for at købe en billet til kulturevents, og hvad kan du som kulturinstitution gøre for at nedbryde barrierer og motivere til køb? Du får indblik i borgernes kulturforbrug med udgangspunkt i resultaterne fra Applaus’ seneste undersøgelser.
11:00-11:45: Hvad køber kulturpublikummet i 2024
Søren Ravn, direktør for Billetten A/S
I forlængelse af Lene Struck-Madsen indlæg, bliver der stillet skarpt på billetkøbernes konkrete købsmønstre her i 2024 og de markante salgsmæssige forskydninger mellem kulturaktørerne, som vi oplever efter Corona. Du får 10 konkrete take-aways.
11:45-12:30: Frokost - vi byder på en lækker buffet på Vartov
12:30-12:50: Ekstern oplægsholder med fokus på brug af kundedata
12:50-13:30: Start og styrk interessen med digital marketing
Kasper Mechlenborg, digital marketing specialist hos Billetten A/S
Folks oplevelser med kultur og events starter lang tid før billetkøb og deltagelse. Skab interesse, relationer og resultater hos dit publikum gennem digital markering ved at kombinere data og automatisering med content, cross media og interaktion.